Generelle lejebetingelser

Nærværende lejebetingelser er gældende fra den 1. august 2025 og finder anvendelse på alle lejeaftaler, medmindre andet er skriftligt aftalt. Betingelserne gælder sammen med de til enhver tid fastsatte priser. I det følgende omtales AC-Materieludlejning ApS som 'Udlejer' og kunden som 'Lejer'.

  1. Lejemålets varighed

    1. Levering og afhentning af Udlejer


      Hvis Udlejer leverer og henter materiellet, anses lejemålet for påbegyndt den dag materiellet forlader Udlejers plads. Lejen ophører den dag, hvor Lejer afmelder lejemålet indenfor åbningstiden, jf. pkt. 1.3.
    2. Afhentning og returnering af Lejer


      Når Lejer selv står for afhentning, starter lejeperioden den aftalte dag for afhentning. Returneres materiellet af Lejer, skal det være tilbage på Udlejers plads senest kl. 08.00 på en hverdag. Ellers beregnes der leje for en ekstra dag. Ønsker Lejer afhentning, skal afmelding ske indenfor åbningstid.
    3. Afmelding af lejemål


      Afmelding skal ske på tlf. (+45) 51 400 700. Efter afmelding hæfter Lejer fortsat for materiellet – herunder leje og forsikring – indtil Udlejer afhenter, dog højst 24 timer.
    4. Lejeperiode og priser


      Alle lejemål forudsættes at være baseret på en arbejdsuge med 5 hverdage: mandag–torsdag 06.00–17.00 og fredag 06.00–15.00. Anvendes materiellet ud over 7,5 time pr. dag, faktureres der en ekstra lejedag. Brug i weekender og på helligdage medfører også beregning af ekstra lejedage. Lejen beregnes for hele perioden, uanset om materiellet benyttes. For skurvogne, moduler, containere m.v. er der minimumsleje på 30 dage, som ikke kan opsiges i perioden.
    5. Hindringer for levering (force majeure)


      Udlejer er fritaget fra leveringspligt ved væsentlige hindringer såsom tyveri, hærværk, maskinskader, strejke, lockout, myndighedsindgreb, IT-nedbrud, smitsomme sygdomme, vejrlig, krig, import- og eksportbegrænsninger eller andre force majeure-lignende forhold. I sådanne tilfælde kan Lejer ikke rejse krav mod Udlejer.
  2. Forpligtelser og ansvar

    1. Udlejers pligter


      Udlejer leverer materiel i funktionsdygtig og lovlig stand. Efter returnering foretages eftersyn, og konstaterede skader meddeles Lejer hurtigst muligt.
    2. Lejers pligter


      Lejer skal kontrollere materiellet ved modtagelsen. Reklamation skal ske inden 24 timer. Ved aflevering skal det lejede returneres rengjort, tanket og i samme stand. Manglende rengøring eller skader faktureres. Alt bortkommet tilbehør erstattes til nyværdi. Materiel må ikke udlånes eller flyttes uden samtykke. Kun personer med gyldigt certifikat må anvende materiel med krav herom.
    3. Udlejers ansvar


      Udlejer hæfter ikke for driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab. Udlejers ansvar er begrænset til dansk rets almindelige regler.
    4. Lejers ansvar


      Lejer har ansvaret for lovlig anvendelse, herunder anmeldelser til relevante myndigheder. Ved udlejning med fører bærer Lejer ansvaret for sikker udførelse. Lejer bærer hele risikoen for materiellet under lejemålet og hæfter for skader, nedbrud, tyveri, hærværk samt skader på tredjemands ejendom. Lejer skal holde Udlejer skadesløs for krav fra tredjemand.
  3. Anvendelse, reparation og vedligehold


    Materiel må kun anvendes efter producentens anvisninger. Reparationer eller ændringer må ikke foretages uden skriftligt samtykke. Lejer er ansvarlig for dagligt vedligehold, inkl. rengøring og væskekontrol. Rygning er forbudt i materiellet og medfører gebyr. Bortkommet eller ikke returneret materiel faktureres efter nyværdi.
  4. Særlige bestemmelser for skurvogne, containere og moduler


    Hvis Udlejer etablerer tilslutning til vand, el og kloak, skal Lejer anvise tilslutningspunkt. Lejer har ansvaret for vintersikring. Lejer skal sikre, at opstilling sker i overensstemmelse med gældende love og regler. Inden returnering skal vand- og kloaksystemer tømmes. Manglende tømning eller frostsprængninger faktureres Lejer. Evt. installationer afmonteres og bortskaffes for Lejers regning.
  5. Transport


    Lejer betaler transportudgifter efter gældende takster. Ved transport bredere end 3,65 m kræves følgebil. Lejer kan selv forestå transport men bærer fuldt ansvar under lastning, kørsel og losning. Leveringstider er omtrentlige. Transportpriser forudsætter kørefast underlag og uhindret adgang. Ved opstilling på offentligt areal er Lejer ansvarlig for at indhente tilladelser og opsætte afspærring.
  6. Betalingsbetingelser


    Medmindre andet er aftalt, er betaling netto kontant forud. Depositum svarende til minimum 3 dages leje betales ved start. Ved løbende aftaler faktureres månedsvis. Ved for sen betaling beregnes 2 % rente pr. måned samt rykkergebyr på 100 kr. pr. skrivelse og kompensationsgebyr på 310 kr. ved første rykker.
  7. Misligholdelse


    Overtrædelse af lejebetingelser, forsikringsvilkår eller betalingsaftaler betragtes som misligholdelse. Udlejer kan kræve materiel tilbageleveret uden varsel og for Lejers regning. Udlejer kan til enhver tid, frit afhente materiel på lejers plads, herunder også privat matrikel, hvis ovenstående ikke overholdes.
  8. Lovvalg og værneting


    Alle aftaler er underlagt dansk ret. Værneting er Retten i Roskilde eller Københavns Byret. Udlejer kan vælge værneting.
  9. Ændringer


    Udlejer forbeholder sig ret til at ændre lejebetingelser uden varsel. De nyeste betingelser findes altid på Udlejers hjemmeside.
  10. Vagtordning


    Uden for normal åbningstid kan Udlejer kontaktes via vagtordning. Brug af vagtordningen faktureres efter gældende takster.
  11. Forsikring


    Udlejer sørger for forsikring af materiellet under lejemålet. Lejer betaler et tillæg på 7,3 % af bruttolejen. Forsikringen dækker pludselige skader samt lovpligtigt motoransvar. Skader skal straks anmeldes til Udlejer og ved tyveri/hærværk tillige til politiet inden 24 timer med kvittering.
  12. Beregning af tab


    Ved tyveri eller totalskade erstattes materiellets nyværdi, hvis det er under 5 år gammelt. For ældre materiel erstattes dagsværdien.
  13. Selvrisiko


    Lejer hæfter med selvrisiko pr. skade. Ved skader op til 5.000 kr. betales det fulde beløb. Ved skader mellem 5.000–20.000 kr. udgør selvrisikoen 5.000 kr. Ved skader over 20.000 kr. er selvrisikoen 25 %, dog maks. 200.000 kr. Ved ansvarsskader (motoransvar) udgør selvrisikoen 15.749 kr. pr. skade. Beløbene reguleres årligt.
  14. Forsikringen dækker ikke


    Forsikringen omfatter ikke:
    - Erhvervsansvar når materiel bruges som arbejdsredskab
    - Skader som følge af forsæt eller grov uagtsomhed
    - Fejlanvendelse eller overbelastning
    - Anvendelse i vand/saltmiljøer
    - Brug på skibe eller pramme
    - Driftstab og indirekte tab
    - Transport udført af Lejer
    - Bortkomst
    - Hærværk på ruder/glas eller graffiti
    - Punkteringer og skader på hjul, dæk og bælter
    Lejer hæfter fuldt ud i disse tilfælde.

Adresse:

AC-Materieludlejning ApS
Skelbæk 12
4460 Snertinge
Danmark

Kontakt:

Telefon: (+45) 51 400 700

E-mail:
kontakt@ac-materieludlejning.dk

Faktura: faktura@s-mf.com
VAT/CVR: 33966342

Bank:

Sparekassen Kronjylland
Bankkonto: 6686 0022134469
IBAN: DK7866860022134469
SWIFT: KRONDK22

Åbningstider:

Mandag-Torsdag: 07:00 - 16:00
Fredag: 07:00 - 15:00

Vagttelefon: (+45) 59 26 80 04

Sociale medier:

Facebook

Instagram

LinkedIn